Den offentlige sektor efterspørger hvert år utrolig mange forskellige varer og tjenester, som kan være alt fra hjælp til kommunikationsopgaver, snerydning eller levering af læskedrikke.
Og selvom vi i Mercell har hjulpet virksomheder med at have de bedste muligheder for at vinde offentlige opgaver i 20 år, bliver vi stadig overrasket over, hvad den offentlige sektor efterspørger.
For dig, som har en mindre virksomhed, kan det offentlige marked derfor være en relevant vej at gå for at accelerere din virksomheds udvikling og vækst.
Konkurrencestyrelsen udgav også en rapport i januar 2021, som indikerer det samme. De nævner nemlig, at små virksomheder (færre end 50 ansatte) samlet set vandt 45 pct. af alle danske EU-udbud i 2019. Læs rapporten her.
Men før du kaster dig ud i udbudsmarkedet, er der nogle ting, som du bør vide. Vi klæder dig godt på med tips og inspiration, så du kan vinde flere opgaver i den offentlige sektor.
Søg efter udbud og opgaver i din branche
I Mercell har vi udviklet en platform, hvor du gratis kan søge, om der er relevante udbudsinformationer for din virksomhed i Danmark eller i udlandet.
Ved at søge rundt i aktuelle og gamle udbud kan du forsøge at finde offentlige opgaver i din branche og se, hvad indkøberne efterspørger samt hvilke krav og kriterier, som ofte går igen.
Det er et godt sted at starte, fordi du på den måde kan se, om der er forretning i det offentlige marked for din virksomhed. Du opdager også, hvad det kræver, hvis du skal løbe med sejren og blive kongen af udbudsjunglen i din branche.
Vær opmærksom på, at der stadig kan være mange relevante offentlige opgaver for din virksomhed, selvom du umiddelbart ikke finder nogen. Det kan nemlig være svært at vide, hvad man skal søge efter for at finde opgaverne.
Fx. kan det være, du søger efter “vinduespolering” uden at finde så meget, men hvis du i stedet her søger efter “vinduespudsning”, så vil resultatet måske give dig 25 aktuelle opgaver.
Du kan selvfølgelig altid ringe til os på 70 23 90 80, hvis du har brug for hjælp til at søge selv.
Jo tidligere du starter dialogen med ordregiveren, jo større chance er der for, at de vælger dig
Ordregiverne ved sjældent, at det netop er din virksomhed, der kan løse deres udfordringer, hvis du ikke selv er proaktiv og gør dem opmærksom på dine kompetencer. Men hvordan finder man ud af, hvad ordregiverne har brug for hjælp til?
I Danmark offentliggøres der årligt mere end 1.000.000 referater, hvor det blandt andet netop bliver beskrevet, hvilke udfordringer ordregiverne har.
Derfor kan det være en god idé at investere i et værktøj, der dagligt indsamler og strukturerer referaterne og sender dig mails, når der opstår en oplagt forretningsmulighed for din virksomhed.
Så har du altid overblikket over, hvilke udfordringer ordregiverne har lige nu – og du kan lette indkøbsprocessen ved at tage kontakt, lige når du ser, at en ordregiver har en udfordring, som din virksomhed kan løse.
Vi har lavet nedenstående model, der illustrerer, hvor vigtigt det er, at du starter dialogen med ordregiver tidligt i processen og påvirker indkøbet, lige når behovet for din løsning opstår.

Hos Mercell kan du investere i en ReferatOvervågning, der giver dig besked, når en ordregiver har brug for din ydelse. Læs mere om den her.
Spar tid og få relevante offentlige opgaver og udbud tilsendt
Gældende for offentlige opgaver og udbud er, at det i princippet er muligt for alle at finde de fleste opgaver, som den offentlige sektor efterspørger.
Men da der i Danmark udbydes kontrakter for cirka 100 milliarder kroner årligt, og vi fx. i Mercell dagligt formidler mere end 1.400 udbud, kan det være svært at finde lige præcis de opgaver, som din virksomhed kan vinde. Simpelthen fordi det offentlige marked er så stort og svært at navigere i.
Udover udbudsmarkedet er svært at finde rundt i, er det også tidskrævende, og du kan opleve, at du vil have mindre tid til at forberede dig på at byde på opgaverne, hvis du også selv skal finde dem.
Hos Mercell kan du derfor investere i en automatisk udbudsovervågning, som sender dig daglige mails med relevante offentlige opgaver og udbud. Læs mere om den her.
Læg en udbudsstrategi. Hvordan vinder du opgaverne?
Nøglen i en god udbudsstrategi ligger i tildelingskriterierne: Fokuserer ordregiveren på pris, omkostninger eller bedste forhold mellem pris og kvalitet, når de vælger deres nye leverandør?
Det er din opgave at undersøge de pågældende tildelingskriterier, inden du byder på en opgave.
Du skal nemlig bruge den viden til at beslutte, om du fx. skal fokusere mere på en billig pris end kvalitet. Det er en god idé, når ordregiver vægter pris højt. Eller om du hellere skal fokusere på at være din branches Rolls Royce.
Vær kritisk, når du vælger de opgaver, som du vil konkurrere om at vinde. Det sikrer, at du (næsten) kun byder på opgaver, hvor du har gode vinderchancer, og at du ikke spilder din virksomheds dyrebar tid på opgaver, som du alligevel ikke vinder.
Hvad gør du, hvis du taber en konkurrence?
I udbudsverdenen er der kun én vinder, og du vil muligvis opleve i starten, at du taber flere konkurrencer, end du fortjener.
Hvis det bliver tilfældet, er det vigtigt, at du finder ud af, hvorfor du rent faktisk taber konkurrencerne.
Læs evalueringsnotatet igennem fra ordregiver, som ordregiver er forpligtet til at sende, hvor de forklarer deres valg, så du kan se, hvad du skal forbedre til næste gang.
Og få et overblik over de myndigheder, som dine konkurrenter tidligere har vundet udbud hos, og overvej, hvordan du kan matche dine konkurrenter, næste gang du byder.
Læs mere om Mercell KonkurrentOvervågning
Husk, det ikke er sikkert, at dine konkurrenter er bedre end dig, selvom at de vinder flere konkurrencer. Det kan ligeså godt være fordi, at de (lige nu) er bedre end dig til at formidle deres budskab eller til at udforme deres tilbud til tildelingskriterierne.
Så tab ikke modet, hvis du taber en konkurrence. Det betyder ikke, at du ikke vinder den næste!
Du er som altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til noget, der handler om udbudsmarkedet.