Kunstig Intelligens: Machine learning skal skabe konkurrencefordele for UdbudsVagtens kunder

Vicedirektør i Alexandra Instituttet og Professor i Anvendt Kunstig Intelligens Anders Kofod-Petersen og UdbudsVagtens CEO Kevin Leig Bengtsson tager nu næste skridt i et udviklingssamarbejde, der skal give leverandører adgang til endnu flere og bedre oplysninger om opgaver fra den offentlige sektor.

Leverandører har længe kunnet få specialiseret og automatiseret overvågning af information om offentlige leads via UdbudsVagten.
Med en netop nyudviklet IT-platform er der et solidt grundlag for at udvikle og udfolde de velfungerende teknologier yderligere og i særdeleshed at implementere de mest avancerede, moderne teknologier.
Målet er at udbygge UdbudsVagtens position i Danmark og skabe et grundlag for ekspansion i udlandet.

 

Professor i Anvendt Kunstig Intelligens, Anders Kofod-Petersen udtaler:

De seneste år har udviklingen indenfor den genre af sprogteknologien, som man kalder Natural Language Processing (NLP), taget fart. Kevin Leig Bengtsson og jeg har løbende været i dialog om teknologiernes modenhed, og vi har tålmodigt afventet et højere kvalitetsniveau, når det gælder NLP af mindre sprog som dansk, svensk og norsk.

 

Kevin Leig Bengtsson udtaler:

Teknologien er interessant, men for vores kunder handler det om noget helt andet. Det vigtige for vores kunder er, at de altid er velinformerede og velforberedte som tilbudsgivere/leverandører. Teknologien er blot et værktøj til at skabe orden, overblik og indsigt i de mange forretningsmuligheder. Helt konkret så er teknologien årsagen til, at vi kan tilbyde UdbudsVagten-kunder tre vigtige konkurrencefordele i jagten på opgaver fra det offentlige:

  • Bedre tid til forberedelse og tilbudsafgivelse grundet flere og bedre varslinger om fremtidige udbud
  • Baggrundsdata om de konkrete udbud og om konkurrencefeltet til støtte for mere målrettede og succesfulde tilbud
  • Flere opgaver under udbudsradaren