Det er spild af skatteborgernes penge, at så mange opgaver skal sendes i udbud, og ikke bare kan tildeles en leverandør uden konkurrence. Sådan lyder det fra en række kommuner, efter at Konkurrencestyrelsen i går slog fast, at 29 kommuner havde brudt loven ved ikke at gå i udbud. Det skriver Politiken.

EU-reglerne betyder, at alle opgaver over 1,4 mio. kr. over fire år som udgangspunkt skal sendes i udbud, og målet er selvfølgelig at spare penge ved at sikre markedets billigste bud. Men i praksis er det så dyrt at gennemføre et udbud, så alle regler bliver fulgt, at en eventuel besparelse hurtigt bliver spist op. It-løsninger til kommunerne er også tit bundet tæt til KMD, og så er der endnu mindre grund til et udbud, hvis KMD reelt har monopol på en it-løsning, mener kommunaldirektør i Københavns Kommune, Claus Juhl.

Sidst man gennemførte et udbud i kommunen, kostede det 25 mio. kr. at administrere, heraf 15 mio. kr. til eksterne konsulenter. Ganger man op, svarer det til flere milliarder spildte kroner i hele Danmark, mener Claus Juhl. ”De 25 mio. kr. går jo ikke til it, men blot til at sikre, at vi overholder reglerne. Det bringer kommunerne i en situation, hvor man kan vælge mellem at holde omkostningerne nede ved at bryde reglerne eller at bruge meget store beløb på at overholde reglerne, sådan som vi gør,” siger han til Politiken.