Würth
”Hver kommune sit Würth”
Pricemanager Lars Todbjerg om salg til den offentlige sektor
En medarbejder bliver sendt i byen efter en pakke skruer. Selvom han skynder sig, er der gået mindst en time før, han er tilbage. Hvis han herudover stopper pga. andre ærinder, går der yderligere en halv time. Pakken med skruer bliver dermed en rigtig dyr affære, når tid og brændstof tages med i en totalomkostningsbetragtning.
Würth Danmark A/S, som forhandler et bredt sortiment af befæstelsesmaterialer, værktøj, kemiprodukter og sikkerhedsudstyr, har gennem tiden hørt mange historier om smådele, der pludselig koster store penge. For at hjælpe kunderne med at undgå denne type ressource- og tidsspild har virksomheden derfor udviklet et leveringskoncept, hvor Würth kommer på besøg, efterfylder lagersystemet og dermed sørger for, at der aldrig mangler forbrugsartikler som f.eks. skruer, søm og beslag.
Det er blandt andet denne type systemer, men også løsninger til opbevaring, dokumentation og styring af forbruget af kemiprodukter, værktøj mv., virksomheden tilbyder den offentlige sektor.
Würth ser den offentlige sektor som et spændende marked. Igennem længere tid har Würth systematisk budt på offentlige opgaver, hvilket har medvirket til, at virksomheden har opbygget en solid ekspertise netop inden for denne type salg. Indtil videre har det været en god taktik, da Würth har bevæget sig fra at være en forholdsvis ukendt leverandør til i dag at være en seriøs samarbejdspartner for mere end halvdelen af de danske kommuner.
Virksomheden har en bevidst strategi om at sælge til den offentlige sektor. Det indebærer, at man har etableret en afdeling kaldet TEAM PUBLIC, der udelukkende beskæftiger sig med offentlige udbud.
Udover den specialiserede afdeling har Würth en salgsstyrke på mere end 20 sælgere fordelt over hele Danmark, der udelukkende fokuserer på den offentlige sektor. Tilgangen til kunderne kalder de ”Hver kommune sit Würth”.
””Hver kommune sit Würth” betyder nærhed og tryghed for den enkelte kommune – det enkelte forbrugssted. Vi aflaster og hjælper, så kunden får frigjort ressourcer til sine primære opgaver” siger Lars Todbjerg.
Salget til den offentlige sektor kommer fra opsøgende salg, direkte opfordringer til at give tilbud på en konkret opgave eller gennem flere af UdbudsVagtens udbudsløsninger. Würth har et langt samarbejde med UdbudsVagten, og sætter stor pris på de udbud, de modtager, ad denne vej. Let, overskuelige og lige til at gå til.
Samarbejdet gør, at Würth ikke går glip af de mange udbud, der ligger inden for virksomhedens kerneforretning. TEAM PUBLIC har helt fra starten været med på sidelinjen som kundens sparringspartner i udviklingen af UdbudsVagtens produkt, Licitio Presale. ”Med Licitio Presale får Würth en unik mulighed for at se kommunernes referater omkring ønsker, behov og beslutninger om indkøb af varer og services på vores forskellige virkeområder. Herigennem kan vi målrettet byde ind og hjælpe ved direkte henvendelse til den enkelte kommune”, siger Lars Todbjerg.
Würth Danmark fokuserer på salg til det danske marked. Internationale udbud er derfor ikke noget, den danske virksomhed har erfaring med. ”Men kommer der et udbud på 3000 sikkerhedssko fra UNICEF Danmark, så er vi interesseret”, og byder ind, det kan vi sagtens løfte, slutter Lars Todbjerg.

Lars Todbjerg
Om Würth Danmark A/S
Würth Danmark har hovedkontor og centrallager i Kolding og beskæftiger godt 500 medarbejdere. Heraf er mere end 300 sælgere, som dagligt er på landevejen. Würth Danmark har desuden 15 butikker, der fører et bredt udvalg af befæstelsesmaterialer, værktøj, kemiprodukter og sikkerhedsudstyr. Butikkerne er fordelt over hele landet.
Würth Danmark er en del af Würth-gruppen, som er repræsenteret i mere end 80 lande. På verdensplan beskæftiger Würth-gruppen mere end 60.000 medarbejdere.
Würth Danmark er certificeret efter DS:EN ISO 14001 Miljøledelse og DS:EN ISO 9001:2008 Kvalitetsledelse.
Læs mere om Würth Danmark på www.wuerth.dk
Modtag vores nyhedsbrev med essentiel viden indenfor offentlige udbud og spændende kurser. Du modtager nyhedsbrevet hver 2. uge
Tidligere Nyhedsbreve
Kontakt os


